mandag den 29. november 2010

Færdig :)

http://www.dodonline.info/batman_d%C3%B8d.gif
Nu, hvor hele filmprojektet er overstået er det tid til, at se tilbage og evaluere. 

Vi startede med en idé, som vi nok alle sammen havde lidt for høje forventninger til – det er altid svært, at lave følelsesmæssige film som amatør. Nok blev filmen god, men vi er amatører på filmområdet og vores udstyr osv. gør at de ønskede effekter ikke virkede som jeg hvert fald ønskede. Så skal man lave sådan et projekt i f.eks. en folkeskoleklasse tror jeg det er vigtigt, at finde nogle fokuspunkter. Såsom, at fokusere meget på vinkler og beskæring, eller klipning og effekter. Så eleverne ikke har den forventning, at det hele skal spille fra starten. Tilbage til vores film. Vi har haft en del diskussion i vores gruppe omkring redigeringen, sort/hvid eller farver og hvordan vores flashbacks skulle være. Det kræver noget at arbejde sammen med 5 mennesker, som man ikke har kendt mere end 3 måneder. Vi er 6 vidt forskellige mennesker og arbejder på nogle forskellige måder. Det har resulteret i en film, som jeg synes giver stof til eftertanke og man kan synes det er meget drama, men er det ikke bare livets gang? Vi vil miste i livet og jeg ved af erfaring, at ens verden går fuldstændig under, specielt når det er familiemedlemmer og personer tæt på en. Derfor ser jeg denne film som trods panderynker, frustrationer (til tider), men også hårdt arbejde og en god portion vilje, som et godt produkt vi kan være glade for.

Jeg har fået meget ud af at lave en film, som denne. Jeg  havde ikke selv valgt at lave selv en så følelsesmæssig film. Jeg er mere til sjov og spas. Men rart at komme lidt på udebane. Derfor vil jeg gerne takke Tine, Tue, Saralinn, Natasja og Joan for samarbejdet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar