søndag den 21. november 2010

Et nyt syn på Facebook som medie.

Jeg har ingen Facebook, og hvad så? Ærlig talt synes jeg, at konceptet Facebook er en rigtig smart idé i forhold til at holde kontakt til gamle bekendtskaber og holde sig opdateret. -Men når jeg ser på mange af mine jævnaldrende og deres forhold til Facebook, er det altså ikke sundt. Folk bruger timevis foran det hvide/blålige design - på at sniksnakke og snuse rundt i hinandens liv. Men jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg absolut ikke selv ville kunne styre mig, såfrem jeg havde en profil.

Når det så er sagt har jeg fået øjnene op for, hvilket medie Facebook OGSÅ er - som artiklen:" Brugen af de sociale medier i folkeskolen", konsuletblok.dk så fint beskriver det, så er Facebook med til at åbne en ny verden, f.eks. i form af gruppearbejde mellem andre klasser. Det synes jeg er en virkelig god måde at inddrage medierne i skolen på. Endnu en fordel ved Facebook, set i forhold til et fagligt udbyttet er, at eleverne højest sandsynligt har stiftet bekendtskab med Facebook, og derfor selv har et bedre udgangspunkt for at kunne færdes rundt i dennes verden.

Bruges mediet Facebook på denne måde, er resultatet også at forældre til eleverne får et bedre indblik i elevernes hverdag, da det er blevet slået fast, at Facebook nok har den bredeste målgruppe der længe er set.

Alt i alt vil jeg, en inkaneret modstander af Facebook, gerne sige, at Facebook som medie i skolen faktisk sagtens kunne være et alternativ til mange andre oplagte medier pga. dens store internationalitet. Jeg bøjer mig i støvet . . .

1 kommentar:

  1. Hvornår kommer den store dag, hvor Tine Mølgaard (fru) Olsen får Facebook ?

    SvarSlet