Altid frejdig når du går...

Så har "Altid frejdig når du går..." haft premiere. Det blev til 1 STORT point i kategorien bedste film fra gruppe 10, som skal have en stor tak for den stemme. Den varmer i en kold tid. Ellers skal der lyde et tillykke til de grupper, der vandt en pose guldkarameller eller måske to :) Her har i vores film, hvis i lyster kan i jo tage et kig mere.

Færdig :)

Nu, hvor hele filmprojektet er overstået er det tid til, at se tilbage og evaluere. 

Vi startede med en idé, som vi nok alle sammen havde lidt for høje forventninger til – det er altid svært, at lave følelsesmæssige film som amatør. Nok blev filmen god, men vi er amatører på filmområdet og vores udstyr osv. gør at de ønskede effekter ikke virkede som jeg hvert fald ønskede. Så skal man lave sådan et projekt i f.eks. en folkeskoleklasse tror jeg det er vigtigt, at finde nogle fokuspunkter. Såsom, at fokusere meget på vinkler og beskæring, eller klipning og effekter. Så eleverne ikke har den forventning, at det hele skal spille fra starten. Tilbage til vores film. Vi har haft en del diskussion i vores gruppe omkring redigeringen, sort/hvid eller farver og hvordan vores flashbacks skulle være. Det kræver noget at arbejde sammen med 5 mennesker, som man ikke har kendt mere end 3 måneder. Vi er 6 vidt forskellige mennesker og arbejder på nogle forskellige måder. Det har resulteret i en film, som jeg synes giver stof til eftertanke og man kan synes det er meget drama, men er det ikke bare livets gang? Vi vil miste i livet og jeg ved af erfaring, at ens verden går fuldstændig under, specielt når det er familiemedlemmer og personer tæt på en. Derfor ser jeg denne film som trods panderynker, frustrationer (til tider), men også hårdt arbejde og en god portion vilje, som et godt produkt vi kan være glade for.

Jeg har fået meget ud af at lave en film, som denne. Jeg  havde ikke selv valgt at lave selv en så følelsesmæssig film. Jeg er mere til sjov og spas. Men rart at komme lidt på udebane. Derfor vil jeg gerne takke Tine, Tue, Saralinn, Natasja og Joan for samarbejdet.

Medie = mellemled

To mediate. At formidle. Et medie er alt der er i stand til at formidle viden. Leddet mellem afsender og modtager. Er man så selv et medie når man mundtligt videregiver viden? Det må man jo være. Jeg hedder Tue, og når jeg engang bliver lærer, er jeg et medie.

Trailer til vores film

Film i danskundervisningen...

Mange i min omgangskreds sad nok og træk lidt på smilebåndende da de hørte at jeg ville være dansklærer, fordi jeg helt fra lille barn af aldrig lærte at finde det at læse bøger særligt interessant.

Dog var jeg altid tryllebundet af princippet i den gode historie og der af fik jeg mættet min sult på alt fra eventyr til realistiske fortællinger gennem fjernsyns-mediet og film i bunke vis. Og lige netop derfor sidder jeg her og skriver idag, fordi jeg tænker at der måske er mange børn derude der har det lige som jeg har haft det hele mit liv, de elsker fortællingen, men ikke bogen. Derfor er jeg nok indlysende nok, stor tilhænger af at medieundervisning og især filmanalysedelen, får en større plads i danskundervisningen. For i en verden hvor film og serier fylder mere i hverdagen end den sidste nye digtsamling, så vil jeg mene at det efterhånden er tid til at vi giver slip på vores litteratur-snobberi og omfavner den nyere teknologi, filmkundskaben. Måske sidder jeg alene, men personligt elsker jeg oplevelsen af, at se en god film, frem for at bruge mange timer på en bog. Filmens mange faktorer, så som lyd, lys, skuespillere sceneri og vinkeler, skaber for mig en stemning som intet andet kan kreere. En film er ligesom en bog på mange måde, man kan i stedet for at læse den, se den igen og igen, og hver gang se nye ting man ikke havde lagt mærke til før. Jeg tror mange børn og unge idag elsker film, fra de starter med disney's klassikere, til de ender med Harry Potter og Saw filmene, og dette gør filmmediet til en stor del af deres verden. Derfor tror jeg også at filmen er en genial indgangsvinkel til danskundervisningen, da den fanger elevernes interesse. Dog må det ikke tolkes, at jeg ikke finder bøgerne vigtige mere, blot at jeg ikke mener at man kan gå ind og vurdere hvilket er mest vigtig, film eller bøger, og at de hver især må fylde en lige stor del af tiden i undervisningstiden.

En anden vej til anerkendelse

I en tid med diverse reality programmer bliver det nemmere for "normale" mennesker, at blive kendte  for ingenting. Unge mennesker melder sig til programmer som Paradise Hotel, Singleliv  og De Unge Mødre for, at få de 15 minutters berømmelse som eventuelt kan udvikle sig til en levevej for dem, som det eksempelvis har gjort for Amalie fra Paradise Hotel. 

I Amalies tilfælde har hun udnyttet al den omtale, der har været omkring hendes person. Hun har fået sit eget program på TV3 Amalies verden, hvor hun får en pæn sum penge for, at lade familien Danmark få et indblik i hendes daglig dag. 250.000 så med hver onsdag, hvilket gør Amalie til en god forretning for TV3 og produktionsfirmaet Mastiff. Hun har fået en pladekontrakt selvom hun mildest talt ikke kan synge, men hun har et stærkt navn. Amalie udstiller sig selv, men pladeselskabet tænker kun økonomisk. Det kan godt være Amalie ikke vandt Paradise Hotel, men Amalie har vundet via al den medieeksponering hun har fået. Amalie har også fået et ry, som en dum pige, som jeg ikke tror hun slipper af med. Det vil være interessant, hvis man kunne snakke med Amalie om 10 år og spørge hende om hun fortryder hendes valg.

»Jeg tror på mig selv, og jeg tror på min drøm.«  - Amalie Szigethy 
 
Men spørgsmålet er om de svage unge, som ikke får en uddannelse prøver at opnå anerkendelse via programmer som disse. Jeg tror ikke de unge i jagten på, at få den ønskede anerkendelse tænker over konsekvenser når man kommer i medierne. Via medier som Facebook og Twitter kan kommende arbejdsgivere tjekke os i hoved og r.., når man melder sig til reality programmer bliver der flere negative historie om en, hvilket kan udelukke en for fremtidige jobs. På kort sigt kan det være en god løsning for svagt stillede unge, men vil de på længere sigt ødelægge det for sig selv? Medierne har en stor rolle nu og vil nok få en større rolle i fremtiden. Derfor skal man tænkte over, hvad man melder sig til og på at man kan ødelægge sit fremtidige ry i bestræbelserne på, at blive berømt og anerkendt.
   
Amalies verden

Medier påvirker vores måde at tænke på!

Vi lever i en verden, hvor medierne påvirker vores måde at tænke på, samt de beslutninger vi træffer. Mie Moltke: Sådan scorede jeg Lai, Caroline Flemming: Sådan skal hun føde, & Robinson: Se vores nye bryster. Disse eksempler er taget fra SE & HØR's forside, som et bevis på at medierne har en stor indflydelse på vores hverdag. I den nyere tid er det ikke nok bare at få bekræftelse af den nærmeste familie, derfor søger mange mennesker nu opmærksomhed igennem medierne for at få bekræftet deres identitet.

Er denne udvikling sund? eller skader den vores selvopfattelse? Disse spørgsmål kan sættes under debat. Jeg mener dog at det er vigtigt at medierne ikke tager overhånd og styrer vores tankegang, da de på sigt kan skade de valg vi træffer.

Jeg savner mit daglige fix medie!

Jeg er den heldige ejer af en ny lejlighed, hvilket desværre også vil sige at man skal melde sig til STOFA for at have tv og internet.

Jeg har kun haft lejligheden en uge uden tv og internet, og jeg føler mig allerede fuldstændig afskåret fra omverdenen!!!

Når folk sidder og snakker om gårsdagens TV-avis eller et nyt "Det-skal-du-altså-bare-set" klip på Youtube, kigger jeg bare dumt på dem, for jeg ved jo alligevel ikke hvad jeg er gået glip af.

På såden en lille ugen uden mine vante medier lige ved hånden, går det virkelig op for mig, hvor afhængig vi er blevet af at få den daglige opdatering, som medierne serverer for os på et sølvfad døgnet rundt.

Det fik mig virkelig til at tænke, på alt det vi har snakket om de sidste lektioner - at mediene bliver/er en større og vigtig del af den gængse folkeskoleelevs hverdag, og at medier også er med til at give eleverne et indblik i indland og udland - præcis som alle vi andre også bruger medierne - og har brug for disse!

Jeg vil gerne indrømme, at det virkelig går op for mig, når jeg er hjemme hos de gamle og ser den bærbare og dens tilhørende internet, hvor meget jeg egentlig er afhængig af mit daglige fix medie . . . - Hvem ved om jeg fra den kommende uge af begynder at sværge til Metroxpress under dynen fremfor et afsnit af Sex & The City!

Et nyt syn på Facebook som medie.

Jeg har ingen Facebook, og hvad så? Ærlig talt synes jeg, at konceptet Facebook er en rigtig smart idé i forhold til at holde kontakt til gamle bekendtskaber og holde sig opdateret. -Men når jeg ser på mange af mine jævnaldrende og deres forhold til Facebook, er det altså ikke sundt. Folk bruger timevis foran det hvide/blålige design - på at sniksnakke og snuse rundt i hinandens liv. Men jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg absolut ikke selv ville kunne styre mig, såfrem jeg havde en profil.

Når det så er sagt har jeg fået øjnene op for, hvilket medie Facebook OGSÅ er - som artiklen:" Brugen af de sociale medier i folkeskolen", konsuletblok.dk så fint beskriver det, så er Facebook med til at åbne en ny verden, f.eks. i form af gruppearbejde mellem andre klasser. Det synes jeg er en virkelig god måde at inddrage medierne i skolen på. Endnu en fordel ved Facebook, set i forhold til et fagligt udbyttet er, at eleverne højest sandsynligt har stiftet bekendtskab med Facebook, og derfor selv har et bedre udgangspunkt for at kunne færdes rundt i dennes verden.

Bruges mediet Facebook på denne måde, er resultatet også at forældre til eleverne får et bedre indblik i elevernes hverdag, da det er blevet slået fast, at Facebook nok har den bredeste målgruppe der længe er set.

Alt i alt vil jeg, en inkaneret modstander af Facebook, gerne sige, at Facebook som medie i skolen faktisk sagtens kunne være et alternativ til mange andre oplagte medier pga. dens store internationalitet. Jeg bøjer mig i støvet . . .

Hvornår kan man bruge blogger?

Vi har siddet lidt og diskuteret, hvornår/hvordan man kan bruge blogger i folkeskolen.
Ligesom vi bruger blogger nu, til at komme i kontakt med de forskellige grupper, og til at komme i kontakt med de medlemmer der er i vores egen gruppe, kan det det da også være en god idé at bruge det i folkeskolen? Blogger er en hjemmeside hvor man kan skrive sine problemer, f.eks. hvis en folkeskole har valgt at bruge det, som et forum hvor børnene kan skrive hvis de har problemer med en opgave, og så kan man få hjælp af de andre + respons.
Jeg synes det ville være en super idé at bruge blogger i folkeskolerne, der er mange muligheder til hvad det lige kan bruges til - blandt andet kan det være et sted forældrene skriver, hvis de har spørgsmål til undervisningen eller noget andet? Og så igen kan det være et sted hvor børnene skriver deres problemer med forskellige opgaver, så man kan hjælpe hinanden.

De kan også bruge blogger ligesom vi gør, hvor man er sammen i grupper og kan på den måde komme i kontakt med hinanden - hvilket jeg synes er enormt smart, og det kan også være en genial måde i forhold til undervisningen, hvis nu et medlem ikke har været der, så kan personen altid læse på de andres blogs, og få at vide hvad der er sket.

Vores overvågede verden

Vores verden er blevet digitaliseret. Vi kan ikke sætte vores ben nogen steder, uden at støde på et medie i en eller anden form. Om det er vores mp3 afspiller vi bruger på rejsen, vores podcast radio, vores digitale vækkeur der vækker os til morgenradioen, reklamerne på stationer og stoppesteder - ligegyldigt hvad det er og hvor - det er en del af vores hverdag. En del vi knap nok lægger mærke til længere.

Overvågningskameraer er i dag blevet ekstremt udbredte. Det er vist de færreste der skænker kameraerne i deres lokale supermarked en tanke. De er overalt - øjne i gader, elevatorer, banker, parkeringskældere - stort set alle offentlige steder. Når det drejer sig om kriminalitet er det sjældent til debat, om overvågningen er for meget. For formålet er jo godt nok, mange tyve og røvere vil sikkert tænke sig om en ekstra gang, inden de stjæler fra en butik med overvågning. Men hvor går grænsen? Er der noget der hedder privatliv mere, når vi er overvåget stort set hvor vi går?

Google Maps kender vi vist alle sammen. Snesevis af lande er blevet fotograferet ned til mindste detalje. Men mens de af nogen betragtes som et fantastisk informations-værktøj, ser andre det som en krænkelse af privatliv. Myndighederne i Tjekkiet standsede i sidste uge Googles optagelser. Hvor mange har lyst til at blive foreviget på internettet mens de tisser op ad et skilt? Eller er dette et billede man har lyst til at kendes ved? Hvornår er man gået over grænsen fra sikkerhed til krænkelse af privatlivet?

Det manipulerende medie

Det er idag den 17. november og vi har for første gang været ude og filme dele til vores film-projekt. Når man pludselig står med kameraet i hånden, så går det op for en, hvad det faktisk vil sige at skulle til at lave en film. Vi skal nu selv benytte os af de forskellige virkemidler, som vi så mange gange har brugt tid på at observere i andre film. Man står med følelsen af at det er "knald eller fald", for med korrekt benyttelse af kameravinkler, gode scene-klip og passende lyd-effekter, så kan man hvis man er heldig opnå det ønskede resultat, at røre de som skal se filmen, men fejler man, så sidder med en bunke ubrugeligt lort, som man ellers har lagt så mange timer af sved og salte tåre i, og en følelse af total mislykkeshed!

Men hvis vi igen forestille os at projektet lykkes, så vil vi pludselig sidde inde med en bevidsthed om den magt vi nu i virkeligheden besidder. Vi vil nu vide, at vi er i stand til at få andre mennesker til at føle ved hjælp fra kamerastyrring og velovervejet musikvalg. For vi ved alle hvor magtfylde medier kan være. Vi har igennem tiden set det mange forskellige steder, f.eks. under 2. Verdenskrig, hvor Hitler benyttede anerkendte filminstruktører til at instruere hans mange propagandafilm og så sent som i 2004 udgav Mel Gibson sin meget følelsesladede og omdiskuterede film "Passion of the christ", omhandlende Jesu korsfæstelse, der beskyldes for at promovere had mod jøderne. Dog er det ikke kun film der bruges til at manipulere med os, også udsendelser så som TV-aviser, der nok i mange menneskers øjne burde fungere som objektive nyheds-kilder, benytter filmiskevirkemidler for at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion hos seeren, og man kan spørge sig selv om dette er etisk korrekt??

Det kan også være, at vi mennesker bare skal acceptere at vi idag leve i et samfund hvor medierne er en stor del af vores hverdag, dog der er ingen tvivl om at vi bør forholde os kristisk til det meste af det vi ser, læser og hører. Spørgsmålet til os er nu, hvordan vi håndterer dette faktum, blandt eleverne i folkeskolen, sådan at de ikke tror på alt de ser, læser og hører. hvordan undgår vi at lade dem blive manipuleret med?

12. november 2010

Den 12. november 2010 var endnu en dag, hvor vi i skolen beskæftigede os med kortfilm. I klassen blev der vist forskellige eksempler på kortfilm, som var produceret af andre elever fra læreruddannelsen. Disse eksempler gjorde, at vi fik en masse gode råd, som vi selv kunne benytte videre. F.eks. lærte vi at det er vigtigt at have gode filmske virkemidler med, da virkemidler er med til at gøre en film god. Derudover er det vigtigt at der er en ordentlig struktur i korfilmen for at kunne forstå plottet bedst muligt. Vi lærte også at synsvinkel og beskæring er væsentlig at arbjede med når man beskæftigere sig med kortfilm, da det er vigtigt at kunne skelne imellem objektiv og subjektiv point of jew.

Alt i alt var det en dag med en masse lærerige eksempler på virkemidler til kortfilm, som vi bestemt kan arbejde videre med.

Onsdag d. 10/11 2010 fik vi en opgave som lød på, at vi skulle analysere to forskellige kortfilm.
De forskellige grupper blev delt op, hvor efter de hver især skulle analysere den kortfilm der var blevet givet til deres gruppe. Vi fik et ark papir hvor der stod nogle forskellige arbejdsopgaver på, og så skulle vi så samtidig skrive det ind, og ligge det på vores blogs.
Da grupperne havde lavet deres arbejde, skulle man mødes med en anden gruppe der skulle give noget respons, på det man havde lavet.
- Alt i alt virkede det faktisk fint nok, og det var da også en god måde at arbejde på, fordi man fik lidt kritik/ros på det man havde arbejdet med. Dog synes jeg vi fik alt for lang tid til det, fordi man til sidst nærmest sad og lavede ingenting, men det er jo ikke det store problem.
Det var en god dag, og det var samtidig også spændende, helt bestemt noget vi kan bruge til vores film.

Jeg er bare den logerende.

Analyse og fortolkning af "jeg er bare den logerende"

A.1) Ironien sælger avisen. Hovedpersonerne argumentere for minus brug for avis da de har nok at snakke om ironi = de er kedelige og snakker om uinteressante ting.

Reklamen pointerer at avisen giver talestof.

A.2) Beskæring/perspektiv: Supertotal – Da de sidder på hver deres værelse og vi ser dem begge. Total – I badet og i køkkenet. Halvtotal – I størstedelen af bilen er der brugt halvtotal. Normalperspektiv, der er ingen frø- eller fugleperspektiv.

Klipning og klipperytme: Det er montage – synlig klipning, jævn klipperytme.

Lys: orange og gulligt fra lamperne, som giver en gammeldags stemning.

Lyd: Underlægningsmusikken er deres livs melodi = trivielt.

Reallyd – hunden der gaber, Torden

effektlyd - underlægningsmusikken og hunden, der gaber.

Lys, lyd og de mørke farver pointere kedelig stemning - ingen livskvalitet.

Budskabet i filmen er at en avis giver stof til eftertanke og samtale, hvilket de personer i kortfilmen mangler.

Lyd i Buldermanden

Lyden i "Buldermanden" er præget af underlægningsmusik og samtale i starten af filmen. I løbet af filmen bruges reallyde som f.eks. dryp fra taget og skridt i kælderen. Disse fungerer som effektlyde. Baggrundsmusik bliver brugt til at sætte en stemning, spænding, frygt og glæde. Jo hurtigere rytme i musikken, des større intensitet. Slutning - "vi genfandt hinanden" melankolsk musik og latter.

"Buldermanden".

Filmen handler om Ida og Skrupsak, et søskende par der er på besøg hos mormor. Mormor fortæller om Buldermanden, som spiser de uartige børn. Ida føler sig uretfærdigt behandlet, og vil bevise overfor sin mormor, at det ikke er hende, der åbnede gaven uden at have fået lov.

Begivenheden der udfoldes er jagten på Buldermanden, som er fremtvunget af den følelse Ida har fået pga. hendes mormors "favoritisering" af Skrupsak.

Filmen høres fra Idas synsvinkel. Vi hører om Ida selv, Skrupsak og Buldermanden. (Mormor).

harmoni

jeg har lavet en glad og smuk melodi :)

Single Ladies - 7 år!

Vi har valgt at dele denne video, fordi den er interessant i forhold til om det er etisk korrekt, at lade syv-årige piger danse i så udfordrende påklædning og dertil deres attitude. Er det okay at udstille det på nettet, hvor det er tilgængeligt for alle? Kan den provokerende dans og den lette påklædning sammenlignes med børneporno - og hvor går grænsen?

Skabelsen

Formålet med denne blog er at dele vores arbejde med medier og hvad vi har fået ud af læringsprocessen. Dette skal udmunde i vores endelige produkt. Det er også en mulighed for, at lærerne kan få et indblik i vores anden semester opgave, som er en kort film. Vi vil løbende opdatere bloggen med vores arbejde.