Altid frejdig når du går...

Så har "Altid frejdig når du går..." haft premiere. Det blev til 1 STORT point i kategorien bedste film fra gruppe 10, som skal have en stor tak for den stemme. Den varmer i en kold tid. Ellers skal der lyde et tillykke til de grupper, der vandt en pose guldkarameller eller måske to :) Her har i vores film, hvis i lyster kan i jo tage et kig mere.

Færdig :)

Nu, hvor hele filmprojektet er overstået er det tid til, at se tilbage og evaluere. 

Vi startede med en idé, som vi nok alle sammen havde lidt for høje forventninger til – det er altid svært, at lave følelsesmæssige film som amatør. Nok blev filmen god, men vi er amatører på filmområdet og vores udstyr osv. gør at de ønskede effekter ikke virkede som jeg hvert fald ønskede. Så skal man lave sådan et projekt i f.eks. en folkeskoleklasse tror jeg det er vigtigt, at finde nogle fokuspunkter. Såsom, at fokusere meget på vinkler og beskæring, eller klipning og effekter. Så eleverne ikke har den forventning, at det hele skal spille fra starten. Tilbage til vores film. Vi har haft en del diskussion i vores gruppe omkring redigeringen, sort/hvid eller farver og hvordan vores flashbacks skulle være. Det kræver noget at arbejde sammen med 5 mennesker, som man ikke har kendt mere end 3 måneder. Vi er 6 vidt forskellige mennesker og arbejder på nogle forskellige måder. Det har resulteret i en film, som jeg synes giver stof til eftertanke og man kan synes det er meget drama, men er det ikke bare livets gang? Vi vil miste i livet og jeg ved af erfaring, at ens verden går fuldstændig under, specielt når det er familiemedlemmer og personer tæt på en. Derfor ser jeg denne film som trods panderynker, frustrationer (til tider), men også hårdt arbejde og en god portion vilje, som et godt produkt vi kan være glade for.

Jeg har fået meget ud af at lave en film, som denne. Jeg  havde ikke selv valgt at lave selv en så følelsesmæssig film. Jeg er mere til sjov og spas. Men rart at komme lidt på udebane. Derfor vil jeg gerne takke Tine, Tue, Saralinn, Natasja og Joan for samarbejdet.

Medie = mellemled

To mediate. At formidle. Et medie er alt der er i stand til at formidle viden. Leddet mellem afsender og modtager. Er man så selv et medie når man mundtligt videregiver viden? Det må man jo være. Jeg hedder Tue, og når jeg engang bliver lærer, er jeg et medie.

Trailer til vores film

Film i danskundervisningen...

Mange i min omgangskreds sad nok og træk lidt på smilebåndende da de hørte at jeg ville være dansklærer, fordi jeg helt fra lille barn af aldrig lærte at finde det at læse bøger særligt interessant.

Dog var jeg altid tryllebundet af princippet i den gode historie og der af fik jeg mættet min sult på alt fra eventyr til realistiske fortællinger gennem fjernsyns-mediet og film i bunke vis. Og lige netop derfor sidder jeg her og skriver idag, fordi jeg tænker at der måske er mange børn derude der har det lige som jeg har haft det hele mit liv, de elsker fortællingen, men ikke bogen. Derfor er jeg nok indlysende nok, stor tilhænger af at medieundervisning og især filmanalysedelen, får en større plads i danskundervisningen. For i en verden hvor film og serier fylder mere i hverdagen end den sidste nye digtsamling, så vil jeg mene at det efterhånden er tid til at vi giver slip på vores litteratur-snobberi og omfavner den nyere teknologi, filmkundskaben. Måske sidder jeg alene, men personligt elsker jeg oplevelsen af, at se en god film, frem for at bruge mange timer på en bog. Filmens mange faktorer, så som lyd, lys, skuespillere sceneri og vinkeler, skaber for mig en stemning som intet andet kan kreere. En film er ligesom en bog på mange måde, man kan i stedet for at læse den, se den igen og igen, og hver gang se nye ting man ikke havde lagt mærke til før. Jeg tror mange børn og unge idag elsker film, fra de starter med disney's klassikere, til de ender med Harry Potter og Saw filmene, og dette gør filmmediet til en stor del af deres verden. Derfor tror jeg også at filmen er en genial indgangsvinkel til danskundervisningen, da den fanger elevernes interesse. Dog må det ikke tolkes, at jeg ikke finder bøgerne vigtige mere, blot at jeg ikke mener at man kan gå ind og vurdere hvilket er mest vigtig, film eller bøger, og at de hver især må fylde en lige stor del af tiden i undervisningstiden.

En anden vej til anerkendelse

I en tid med diverse reality programmer bliver det nemmere for "normale" mennesker, at blive kendte  for ingenting. Unge mennesker melder sig til programmer som Paradise Hotel, Singleliv  og De Unge Mødre for, at få de 15 minutters berømmelse som eventuelt kan udvikle sig til en levevej for dem, som det eksempelvis har gjort for Amalie fra Paradise Hotel. 

I Amalies tilfælde har hun udnyttet al den omtale, der har været omkring hendes person. Hun har fået sit eget program på TV3 Amalies verden, hvor hun får en pæn sum penge for, at lade familien Danmark få et indblik i hendes daglig dag. 250.000 så med hver onsdag, hvilket gør Amalie til en god forretning for TV3 og produktionsfirmaet Mastiff. Hun har fået en pladekontrakt selvom hun mildest talt ikke kan synge, men hun har et stærkt navn. Amalie udstiller sig selv, men pladeselskabet tænker kun økonomisk. Det kan godt være Amalie ikke vandt Paradise Hotel, men Amalie har vundet via al den medieeksponering hun har fået. Amalie har også fået et ry, som en dum pige, som jeg ikke tror hun slipper af med. Det vil være interessant, hvis man kunne snakke med Amalie om 10 år og spørge hende om hun fortryder hendes valg.

»Jeg tror på mig selv, og jeg tror på min drøm.«  - Amalie Szigethy 
 
Men spørgsmålet er om de svage unge, som ikke får en uddannelse prøver at opnå anerkendelse via programmer som disse. Jeg tror ikke de unge i jagten på, at få den ønskede anerkendelse tænker over konsekvenser når man kommer i medierne. Via medier som Facebook og Twitter kan kommende arbejdsgivere tjekke os i hoved og r.., når man melder sig til reality programmer bliver der flere negative historie om en, hvilket kan udelukke en for fremtidige jobs. På kort sigt kan det være en god løsning for svagt stillede unge, men vil de på længere sigt ødelægge det for sig selv? Medierne har en stor rolle nu og vil nok få en større rolle i fremtiden. Derfor skal man tænkte over, hvad man melder sig til og på at man kan ødelægge sit fremtidige ry i bestræbelserne på, at blive berømt og anerkendt.
   
Amalies verden

Medier påvirker vores måde at tænke på!

Vi lever i en verden, hvor medierne påvirker vores måde at tænke på, samt de beslutninger vi træffer. Mie Moltke: Sådan scorede jeg Lai, Caroline Flemming: Sådan skal hun føde, & Robinson: Se vores nye bryster. Disse eksempler er taget fra SE & HØR's forside, som et bevis på at medierne har en stor indflydelse på vores hverdag. I den nyere tid er det ikke nok bare at få bekræftelse af den nærmeste familie, derfor søger mange mennesker nu opmærksomhed igennem medierne for at få bekræftet deres identitet.

Er denne udvikling sund? eller skader den vores selvopfattelse? Disse spørgsmål kan sættes under debat. Jeg mener dog at det er vigtigt at medierne ikke tager overhånd og styrer vores tankegang, da de på sigt kan skade de valg vi træffer.